Gendarmstien – et stykke Danmarks historie…

En smuk tur i det Sønderjyske, som kun kan anbefales!

I juli 2018 tog jeg turen til Sønderborg for, at møde min skønherlige vandreveninde Lise-Lotte. Lise-Lotte er bosiddende i Sønderborg og kender Gendarmstien – så det var oplagt, at vi skulle gå den sammen.

Fem dage i støvlerne

Fem dage havde vi sat af til denne smukke og meget omtalte rute og den skuffede på ingen måde. Tværtimod. Den fortjener en gentagelse.

Vi startede turen lidt omvendt, da den første nat skulle være i Sønderborg. Så på første dagen gik vi fra Sønderborg til Skovby. Her tilbagelagde vi de første 19,51 km af de 84 km Gendarmstien er.

Solen stod højt, fuglene fløjtede ihærdigt og vores humør var i top. Smukke Gendarmstien var indtaget!

Grænsegendarmerne

Normalen er, at starte ud fra Padborg. Det gjorde vi så på dag to. Fra Sønderborg tog vi bussen til Padborg og så var det bare, at komme afsted.

Det er en fantastisk og smuk rute, der tillige emmer af Danmarks historie. Undervejs kan man næsten høre grænsegendarmernes støvletramp når de patruljerede langs kysterne for, at holde øje med smuglere der prøvede at forcere grænsen fra vandsiden.

Vi overnattede i shelter undervejs. Nød den frihed og det simple liv der ligger i den overnatningsform. Men på ruten er der mange andre muligheder for overnatning, det er bare at vælge.

Historie – før og nu

Efter tre døgn på ruten, landede vi igen i Sønderborg. Vi var opstemte og glade. Turen havde givet os netop det vi kom efter. En rejse i Danmarks historien. Et dejligt gensyn og en bekræftelse af, at Lise-Lotte og jeg nyder de samme glæder og gaver naturen giver os. At vandre i stilhed – sammen. Men også det nemme ved dialogen om livets dybe sider, når man går side om side.

Sidste dag i Sønderborg, blev endnu en dag i Danmarks historien. En dejlig miniferie i vandrestøvlerne blev rundet af med et besøg på Dybbøl Banke / Dybbøl Mølle, inden turen igen gik hjemover til Kjøwenhavn.

Mojn smukke Sønderjylland!


Her kan du finde nyttig information omkring Gendarmstien:
https://www.gendarmsti.dk/da/

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen