Pakkeliste til Caminoen

Tommelfingerregel:
Din Camino-rygsæk må max veje 10% af din kropsvægt.

Altså, kan det at pakke sin rygsæk til Caminoen, være en prøvelse – men også en ganske interessant udfordring. Det handler om, at pakke så fornuftigt som muligt og kun med det nødvendige udstyr.

Sørg for at have en god rygsæk med – gerne en du allerede er dus med, da den vil være din bedste følgesvend på turen, udover dine vandrestøvler, eller hvad du nu foretrækker at gå i. Men vælg gerne en 30-33 liters rygsæk, som passer fint til det du skal have med. Vælg en med et godt hoftebælte, da det er hoften der skal bære vægten, for at aflaste både skuldre og ryg.

Når du pakker, så tænk simpelt, let og minimalistisk.

Caminoen handler i høj grad om det simple liv og man overraskes over, hvor lidt vi rent faktisk kan klare os med.

Flere af de pilgrimme jeg mødte på min Caminovandring måtte skille sig af med de overflødige ting, de slæbte på i rygsækken.
Nogle efterlod deres sager på Herberg undervejs, andre sendte det hjem med posten.

Så gør dig nogle fornuftige overvejelser, inden du fylder i rygsækken. Det vil du sætte stor pris på, når først du er afsted.

Pakkelister

Jeg har lavet min egen pakkeliste, som var mig en stor hjælp, da jeg skulle afsted i august 2018. Den har krævet lidt forarbejde, men når først den ligger færdig er det kun små justeringer der skal til, før den er klar til at genbruge.

Til inspiration, kan du finde min pakkeliste her, i det rå format, så du selv kan fylde den ud med lige netop dit grej.
Ligeledes har jeg, også til inspiration, vedhæftet min egen pakkeliste.

Læs også mine to andre Camino relaterede indlæg :
‘Min første Camino i ord og billeder’
https://livetsvandring.dk/camino-portugues-da-costa/
‘Det er ikke målet der er fantastisk – men mest af alt rejsen dertil!’
https://livetsvandring.dk/det-er-ikke-maalet-der-er-fantastisk-men-mest-af-alt-rejsen-dertil/

God fornøjelse 🙂
Buen Camino!


Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen