Livsenergi er kodeordet!

Giv dig selv et øjeblik – et øjeblik til at reflektere over hvor du har været  og hvor du er på vej hen. Er du i stand til at være taknemmelig for hvor du er lige nu – i dette øjeblik? Livet går alt for hurtigt. Ofte er vi ikke til stede her og nu, ej heller i stand til at se miraklerne der møder os.

At fastholde de magiske øjeblikke og livets mirakler er en kunst. En kunst vi bør øve os i og blive bedre til.

Vi er så strukturerede og styret af outlook. Kalenderen er vores pejlesnor for i dag og tiden frem. Kalenderen fortæller os hvad der skal ske den næste time, den næste dag, måned… år. Kalenderen er til tider så stram, at det kan være svært at finde tid til åndehullerne.

Jeg er fuld af beundring over de mennesker, der hopper af hamsterhjulet. Dem der tør – dem der gør. Arbejde mindre –  mere tid sammen med børn og børnebørn, mere tid med sin elskede. Mere tid i de rammer og interesser som giver næring, viden, glæde og ro.

Relationer der gør os godt er vigtige. De føder os med livsenergi og følelsen af at gøre en forskel ved blot at være nærværende og tilstede – ikke mindst når der er brug for det. Relationer der også gør en forskel for dig – som giver dit liv mening og tilfører det positiv energi .

Livsenergi er kodeordet!

Find tiden til at være til stede i livet – find glæden i hverdagen. Giv dig selv lov til, at være dig. Nyd de stunder alene og / eller med dem der gør dig godt. Find værdien i dit liv.

Der er dem der lever for at arbejde – og dem der arbejder for at leve. Vælg selv – men find glæden i dit valg.

Åndehuller giver livet og sjælen næring. At give plads til sig selv, er en uvurderlig gave.

Det er de små glæder der har størst værdi!

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen