Med 230 km i vandrestøvlerne
West Highland Way i smukke Skotland, havde længe stået på min bucket list.
En klassisk rute med rødder tilbage i klantiden.
Det flotte skotske højland som oser af charme og historik.
I maj 2017, blev det endelig en realitet.
En backpacker tur hvor telt, kogegrej, frysetørret mad og meget andet skulle med i rygsækken. Planlægningen gik i gang og spændingen bredte sig.
I tiden op til gik jeg i skarp træning. Både for at få nogle gode km i benene, men også træning i at gå langt med 15 kg oppakning på ryggen. Alle mine ture op til afgang, handlede kun om det. Træning og korrekt pakning af rygsækken.
Jeg kunne stå op midt om natten, for lige at prøve rygsækken igen igen for at sikre mig, at alt var som det skulle være.
Dag 1 – Milngavie til “Standing Stone” 8 km
Dagen for afrejsen oprandt og mødet med mine medvandrere i Københavns lufthavn, gav mig et godt indtryk fra start.
Aldersmæssigt var der et stort spænd, hvilket var dejligt befriende.
Vel ankommet i Edinburgh, tog vi toget videre op gennem Skotland. Da startstedet for WHW er i Milngavie. Togturen var en fin ryste-sammen tur.
Efter de obligatoriske fotos der skal tages ved WHW monumentet i Milngavie, tog vi hul på ruten. De første 8 km blev tilbagelagt, og vores overnatningssted fundet – “Standing Stones”. Efter en livlig aktivitet – tog lejren form og snart lå vi alle i soveposerne.
Turen var endelig i gang. AYE!
Dag 2 – “Standing Stone” til Drymen 25 km
Efter en god og tiltrængt nattesøvn, fortsætter vi mod højlandet.
Det skulle vise sig, at blive en smuk, men våd dag. Udfordringerne var i gang og vi elskede det.
Skotland – here we come!
Da vi kom i lejr den dag, var det på en campingplads, kort efter Drymen tæt ved Loch Lomond.
Denne aften var det ikke bålet vi samledes om, men tørretumbleren. Der var tøj der skulle tørres. Der sad vi så – nærmest kun i undertøj – mens alt vores tøj rumlede rundt. På skift proppede vi mønter i maskineriet, mens slikposen gik rundt.
AYE – fælles hygge det kunne vi sagtens finde ud af.
Dag 3 – Drymen til Doune Bothy 33 km
Efter morgenmaden blev lejren pakket sammen og en ny vandredag stod for døren.
Det meste af dagen følger vi Loch Lomonds kyst. Vi passerer det smukkeste landskab og det at vandre langs den sagnomspundne Loch Lomond er næsten uvirkeligt. Jeg stornyder det og suger det hele ind – mens jeg igen og igen, sagte synger Runrigs legendariske “Loch Lomond”.
Jeg kan simpelthen ikke få nok. Det er en lykkefølelse. Jeg bliver rørt og føler mig utrolig priviligeret ved at være til stede i en historisk lomme af Skotland, som jeg indtil da kun havde hørt og læst om.
Det blev én af de lange dage. Længere og hårdere end forventet.
Men sikken smuk tur, gennem lysende grønne og mosklædte skove, udfordrende skrænter og klippesten. Lange stræk med udsigt til Skotlands mageløse bløde og grønne bjerge og stadig med søen som nabo.
Vi når først vores lejr kl. 22. Det er tusmørke og vi er trætte og godt brugte. Vi skal overnatte ved Boune Bothy i et shelter. I det fjerne skimter vi vores shelter, som er et lille stenhus midt i igenting. Men vi er bare glade for at være fremme.
Vi vælter nærmest ind og får pakket vores soveposer ud – side by side, inden vi hurtigt får tilberedt vores frysetørret mad og så er det bare GODNAT!
Dag 4 – Doune Bothy til Crinlarich 20 km
Loch Lomond som er Skotlands største sø, er vores følgesvend lidt endnu. Dagen var nok den mest barske på hele turen. Da det er et meget bakket område. Men jeg klager ikke, for de lange stræk i åbne vidder og gennem tæt nåleskov, betager mig fuldstændig og er alle anstrengelserne værd.
Vel fremme ved dagens overnatningssted i Crinlarich, venter en køjeseng og et godt måltid mad. En stor Haddock og en iskold Crabbies.
I like.
Dag 5 – Crinlarich til Brigde of Orchy 20 km
Dagens tur går gennem skov og åbent land. Det er også dagen hvor vi kommer mere op i fjeldet og for alvor kan nyde de åbne vidder.
Det er en helt vidunderlig dag – hvor naturen skifter karakter undervejs. Hvor skyernes himmelfart, viser os magiske skyggeformationer når de passerer de fascinerende bjerge vi bevæger os imellem.
Dagens pauser nydes med lidt mad og fødderne i det fri. Nogle følger op på vabeltilstanden, mens andre kommer med gode råd.
Ud på eftermiddagen, lander vi ved vores lejrplads. Et smukt område tæt ved floden og Brigde of Orchy.
Lejren rigges til og der nørdes omkring madlavningen.
Da der ligger en pub ikke langt fra – skal vi da lige op og have en GT. Lægeordineret – og derefter en god whisky – inden vi lister tilbage til lejren og hygger om bålet.
Dag 6 – Brigde of Orchy til Kingshouse 20 km
Tidlig morgen – kl. 4, er jeg simpelthen nødsaget til at forlade soveposen for at lade vandet. Jeg søger lidt væk fra lejren og mit morgenmøde, mens jeg sidder der, er en stor mus (foretrækker jeg at kalde den), der farer forbi mig. Jamen – godmorgen så!
Da morgenen gryr og alle stille og roligt kravler ud af teltene, er det tid til at sætte vand over til kaffe og morgenmad.
Jeg elsker den stund, hvor dagen vågner og tager form. Alle er vi lidt stille og nyder roen og omgivelserne en sidste gang, inden vi begiver os videre.
I dag kommer vi rigtig op i fjeldet og det åbne landskab. Vi skal følge en gammel militærvej og det er her vi virkelig kan se det skotske højfjeld.
Der er overskud og plads til at lave lidt sjov undervejs. De øvrige dages km i benene gør os godt og vi er alle ved godt mod og i hopla.
Da vi når Kingshouse og får slået lejr, er der her mulighed for et bad og et godt måltid mad. Det bliver en herlig aften, tæt pakket i et lille lokale, hvor vi alle velfortjent skejer lidt ud.
Dag 7 – Kingshouse til Loch Leven 15 km
Dagens udfordring er Devils Staircase. Det er en killer, men en udfordring hvor vi alle, sejt kommer til tops, med humør og overskud intakt.
Turen går videre op i fjeldet igen. Langstrakte vidder, rå og smukke strækninger.
Pauserne nydes. Der koges lidt vand til suppe, mad og en kop the. Det er frihed og livsbekræftende, at sidde der – midt i ingenting. Blot omgivet af ro og skønhed.
Når jeg sidder der – midt i naturen – nyder jeg det fuldt ud og suger det hele ind. Så ønsker jeg bare, at tage det hele med mig for altid.
Ved søen Loch Leven, skal vi overnatte. Det er en hyggelig og organiseret lejrplads. Tæt på en mindre by Altnafeadh, hvor vi slapper af med en pint på en lokal pub, inden vi provianterer lidt til noget aftenhygge på pladsen. Super hyggeligt – indtil vi bliver angrebet af migdes. Men med net over hovederne kan både chips og whisky stadig finde vej…
Dag 8 – Loch Leven til Fort William 20 km
Endnu en vandredag i skov, fjeld og langs med floden.
De skotske landskaber kan dårligt beskrives – de skal opleves. Det er mageløst og magisk. Det er de uendelige og rå vidder der betager mig mest af alt.
Alt for hurtigt, har vi nået vores slutsted. Dagene er fløjet afsted. Sanserne er skærpet – og både krop og sjæl har fået næring undervejs.
Vi slår lejr for foden af Ben Nevis. Englands højeste bjerg på 1345 m.
Dag 9 – Fort William og Ben Nevis
Denne dag bliver en af de særlige. Det er denne dag hvor vi samlet hopper over målstregen for gennemførelse af WHW i Fort William. Det er dagen hvor Ben Nevis skal bestiges.
Vi går det sidste stræk fra lejren til målstregen. Det drejer sig kun om 5 km. Vi er kåde og glæder os til sejren. Vi har gennemført WHW og sikken tur. Vi er fyldt op – på den gode måde.
Da vi når målet og hopper i en lang kæde, kan man kun føle glæde og stolthed.
Ben Nevis venter. Næste og sidste udfordring på denne tur. Men vi er klar. For mig er det anden gang jeg skal på Ben Nevis, så jeg ved hvad der venter mig – syv timer på bjerget.
Denne gang er vejret dog en udfordring, da vi nærmer os toppen. Det er piv koldt og vådt. Det sner. Da vi når toppen står vi i sne til knæene og sneen falder så tæt, at vi næsten ikke kan se hinanden. Så det bliver et hurtigt “hej” til toppen og for mig et flueben ved nr to Munroe og så går turen nedad igen.
Indkvarteret på et hostel, venter et varmt bad ovenpå strabadserne og så en tur i byen. Sidste aften. En lørdag aften på en skotsk pub er en oplevelse. Alle de lokale mødes og de kan feste kan de. Det blev til en super aften med musik og dans – en GT eller to og så var det godnat.
Dag 10 – Fort William til Edinburg
Så går turen så småt på hæld. Vi tager bussen tilbage til Edinburgh. Finder et sted, at nyde en sidste Haddock – og et kort møde og en øl, med en kollega og hendes mand der var på de kanter, inden vi takker af for en virkelig skøn, udfordrende og oplevelsesrig vandring på West Highland Way.
Hjemme igen
Hjemme igen efter 230 km i vandrestøvlerne, alt inkl. – med alverdens anstrengelser, udfordringer, wildcamping, de vildeste oplevelser og meget meget mere… med det bedste team og nye venner – i det smukke smukke Skotland + en tur på Ben Nevis med sine 1345 m og små 25 km, krydret med en vild snestorm på toppen – er jeg i mål med endnu en drøm.
