Forkælelse for mig, er i høj grad tiden i naturen med vandrestøvlerne på…
Jeg har tilladt mig, at tage en fridag fredag, for at hive stikket ud for en stund. To en halv dag for at være helt eksakt. Sverige kalder – Söderåsen kalder – igen igen!
Allerede når beslutningen er taget om at tage afsted og turen er lagt i kalenderen, mærker jeg følelsen af glæde og frihed snige sig ind på mig og forberedelserne begynder. Jeg er vild for at komme afsted. Jeg elsker det simple liv – roen og friheden!
Da jeg i aftes, fandt grejet frem – teltet, soveposen, kogegrej, frysetørret mad og de andre basale ting der skal med i rygsækken – hoppede jeg nærmest af glæde og forventning. Bare gensynet med mit grej – det grej som jeg har valgt og forkælet mig selv med, glæder mig. Det er det halve af turen.
Det er med stor fornøjelse, at jeg atter en gang skal afsted på tur. Møde nye mennesker – nyde naturen, vandring og wildlife.
God weekend derude!
Jeg håber du får en dejlig en af slagsen, med mennesker og interesser du holder af – måske i naturen ?