Julen er over os – en tid hvor vi alle rykker lidt tættere sammen. I dette års december har det, for vores familie, været min datter og svigersøns kobberbryllup, der har bragt os tættere sammen. Glæden over, at se kærligheden blomstre, bekræfter at den stadig findes.
Kærligheden har mange ansigter. Kærlighed til hinanden som mand og kvinde – kærligheden børn og forældre imellem – bedsteforældre og børnebørn, ikke mindst. Kærlighed til dem der står dig nær – til dem der fylder dit hjerte med alt det gode – dem der ærligt og kærligt, vil dig det godt – dem der kerer sig om dit ve og vel – dem som er der, selv når det er svært. Dem hvor du helt naturligt, kun ønsker at give det samme igen.
Kærlighed, er også kærlighed til livet – hvilket ligger mig meget på sinde.
Glæden ved det, at være til og give mig selv lov til at leve det liv, som præcis jeg ønsker, er utrolig vigtig for mig. Hvad andre mener om de valg jeg tager, er mig underordnet, så længe de gør mig selv godt.
Jeg lever et alene-liv og er ganske tilfreds i det. Tror såmænd, at jeg er nået der til hvor det gør mig så godt, at jeg ikke tør slippe det.
Møder jeg én jeg synes om, flyver tankerne hurtigt hen til, hvad jeg evt må give afkald på, hvis én pludselig skulle blive til to igen.
Naturligvis, vil jeg gerne finde den store kærlighed og helst med én som finder glæde i samme passion som jeg. Men den store kærlighed har ikke vist sig på det seneste, så jeg nyder og glæder mig over den frihed og selvbestemmelsesret jeg har. Finder kærligheden mig, er den velkommen – men jeg søger den ikke.
Sådan har det ikke altid været, men med tiden har jeg fundet de nicher, der fylder mit liv med glæde. Min familie er og bliver min store kærlighed – men tillige har kærligheden til naturen og de oplevelser den giver, fået så meget tag i mig, at den glæde og frihedsfølelse jeg finder der, fylder ethvert tomrum ud, når jeg er i det.
Man siger, at Julen er hjerternes fest.
Det lyder fint og meget romantisk. Men Jul og Nytår kan være en udfordring når man lever alene. Jeg har selv været der. Men har indtil nu fundet alternativer til anderledes måder at fejre disse højtider på…
- Kurhotel med selvforkælelse og overnatning – en smuk og festlig juleaften med andre gæster
- Frivillig hjælper for udsatte familier juleaften – det man får igen er helt ubeskriveligt
- Fælles vandreture i og omkring Jul og Nytår
- Fælles Jul og Nytår i skoven, med bålmad og overnatning i det fri
Mulighederne er mange og giver en anderledes oplevelse og nye venskaber. De første gange kan være lidt svære, at overvinde. Men det giver så meget, at man fyldes med en helt særlig følelse, ved at gøre noget for sig selv og andre.
Jeg betragter det som en gave til mig selv – en uvurderlig gave jeg tager med mig i mindet og hjertet for altid.
Så alt ialt…
Det behøver ikke, at være trist og ensomt, at være alene. Ej heller i helligdagene.
Jeg er bekendt med, at alt for mange i vores lille velfærdssamfund alligevel sidder alene, hvor ensomheden fylder. Mange som af forskellige årsager, ikke er i stand til at finde alternativer, som jeg.
Her har vi og vores samfund, stadig meget at catche op på. Men vi kan alle gøre en forskel – også uden for højtiderne – ved at sprede glæde, omsorg og næstekærlighed hvor vi kan.
Med disse tanker på skrift, i en sød juletid – vil jeg ønske, at fællesskab og kærlighed indfinder sig hos dig, i juledagene.
Glædelig Jul!
