Find det der gør dig glad!

Livet er en gave… lad os leve det bedst muligt…

Jeg kan få det, at vandre og den livsglæde jeg har ved det, til at lyde som om mit liv er helt fantastisk – lyst og lækkert. Det er det såmænd også… for det meste.

Jeg har været gennem et langt liv indtil nu og det har på mange måder været fantastisk, dejligt og spændende. På min vej har jeg oplevet mangt og meget som har gjort mig både lykkelig og glad, som har givet mig mange og uforglemmelige øjeblikke, minder og livsglæde.

Men der har naturligvis også været down perioder og svære ting i mit liv – som i alle andres. Svære og lange sygdoms forløb med begge mine forældre, Alzheimers og Parkinson. At miste nære og kære, at sige farvel til nogen – om man vil det eller ej, at deale med svære ting på forskellig vis.
Nogle gange står vi over for de svære valg selv om de gør ondt og det har jeg naturligvis også stået overfor.

Så det er jo ikke fordi, at alting bare er rosenrødt og fantastisk. Men det der er sket for mig efter min skilsmisse fra et årelangt forhold er, at jeg er blevet meget mere bevidst om mig selv. Jeg udlever det der giver mig glæden – livsglæden i livet – det der trækker mig op, når det indimellem er svært. Det er egentlig det som jeg gerne vil give videre. Den rejse jeg har været på frem til nu – hvor naturen og vandrelivet i høj grad har indflydelse på hvor jeg er i dag.

Så når jeg deler mine ture, rejser og tanker omkring livet i dette forum, så er det med et ønske og håb om at inspirere andre der møder livskriser på deres vej til at finde overskud og inspiration, ved at gøre noget godt for sig selv. At tro på, at det lader sig gøre at komme ud på den anden side. At tro på sig selv!

Tro mig, jeg ved hvor svært det kan være, at hanke op i sig selv, når det er sværest. Jeg har mange gange, måtte overtale mig selv foran spejlet om, at jeg KAN og jeg SKAL. For hver gang det lykkedes, kom jeg et skridt videre og i dag ser min verden så meget anderledes ud.
Jeg er blevet kaldt Mrs. Positiv – og ja, det er jeg nok. Det at være positiv – overvejende, giver mig en større livskvalitet. Så det vælger jeg at være. 

For mig er det, ud over mine nærmeste, vandre- og friluftslivet der giver mig det boost der skal til for at føle, jeg lever fuldt ud.

Kan jeg inspirere dig – bare en smule, så har jeg opnået det jeg ønsker! 




Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen