Mit Camino eventyr… ⚜️
Sidste års Portugisiske Camino, var så inspirerende, spændende og givende, at jeg hurtigt tænkte, at jeg måtte afsted på en Camino mere inden længe.
Den Franske Camino er den mest omtalte, men desværre også den mest overrendte, alligevel besluttede jeg mig for at det skulle være denne Camino som den næste.
Forberedelserne gik i gang. Først og fremmest planlægningen af fire ugers ferie – som i en hektisk hverdag i job, familie og fritid var svær. Det lykkedes mig og hurra for det. Datoen kunne lægges fast med hensyn til udrejse – som blev den 11. juni 2019. Hjemrejsen lod jeg stå åben, så jeg ingen stress eller forventninger havde til længden af min mentale rejse. Det viste sig, at være den helt rigtige beslutning.
Eventyret starter her…
Saint Jean Pied de Port – Orrison ⚜️
Endelig oprandt dagen for afrejse. En længe ventet dag.
Da jeg landede i Biarritz kl 13.25, blev jeg mødt af de skønneste Pilgrimne fra Canada – Natasha og Nancy. Vi havde via nettet arrangeret fælles taxi fra lufthavnen til Saint Jean Pied de Port. Her stødte Marianne fra Odense til. Det blev en fin start og gettogether tur.
Vi landede i Saint Jean Pied de Port i øsende regnvejr.
Hurtigt fandt vi Pilgrimskontoret – fik det første stempel og lidt nyttig info omkring turen gennem Pyrenæerne.
Jeg ønskede de andre Buen Camino – og begav mig ud på min egen.
Lige på og hårdt – op op op op op… Men hold nu op en forsmag på Pyrenæerne – ubeskrivelig smukt.
Efter 2 1/2 times vandring og 750 højdemeter, nåede jeg dagens mål og overnatningssted – Orrison. Som ligger ensomt og utrolig smukt i bjergene.
Et hurtigt bad og så var der fælles middag med megen snak, sang og intro. Pilgrimme fra Italien, Frankrig, Malaysia and USA, sad om bordet og hver kunne fortælle deres historie og hvorfor de går Caminoen. En smuk og hyggelig aften / dag, hvor mange nye bånd er knyttet.
Det er godnat – med en fantastisk udsigt. What’s not to like.
Orrison – Zubiri ⚜️
Det blev en laaaang dag i støvlerne. Det var nu ikke planen – men sådan tog det ene skridt bare det andet.
Det var en flot morgen og kl 6 nød jeg sceneriet hvor hestene blev gennet ud i morgengryet. Bjælderne de har om halsen gav genlyd mellem bjergene og jeg bare nød.
Kl 7 var der fælles morgenmad og kl 7.30 ønskede jeg de andre Pilgrimme – Buen Camino.
Dagens første etape gik gennem Pyrenæerne. En fantastisk oplevelse jeg havde set frem til. Smukke udsigter. Køer, får, væddere og heste i fri leg. Deres bjælder høres hvorend man går. Det gør mig glad, at se dyrene gå frit omkring og passere stierne lige foran mig.
De ser nysgerrigt på mig og man fornemmer næsten, at de giver mig en hilsen med på vejen.
Pyrenæerne var dog ikke så strabadserende, som jeg havde troet – eller også er jeg bare i mega træning efter Skye Trail måneden før. Men turen over Pyrenæerne var virkelig betagende og jeg sugede det hele ind – men vupti og alt for hurtigt, var jeg ude på den anden side.
Resten af dagen, gik jeg i de solbeskinnede skove med forskelligt terræn, der kræver ens opmærksomhed. Åbne skønne vidder hvor der af og til dukkede en lille fin landsby op.
Elsker de små landsbyer… De virker så øde og alligevel hører man landbruget som er i fuld sving.
Jeg morede mig højlydt over, at ét får i folden med sin “mæhen” kunne starte en hel lade af får, med “mæh” svar.
Det var en eftertænksom og god dag. Jeg tæskede mit bentøj, så det trængte til hvile. Jeg landede i Zubiri på et Albergue lige ned til floden. Her nød jeg et let aften måltid og roen blandt de lokale.
Zubiri – Cizur Menor ⚜️
Efter en hyggelig morgen med mine roommates for natten, begiver jeg mig ud på dagens eventyr.
Selvom jeg har haft en nat med uro i benene, efter gårsdagens strabadser, fungerer benene fint igen – tæerne er lidt ømme, men det klarer lidt vaseline undervejs.
Jeg vandrer ud af Zubiri og ind på grønne stier, der gentagne gange brydes af rislende bække, som forceres ad små fine stenbroer.
Jeg hører et par vandrestave indhente mig. Det er min roommate fra underkøjen. En ung mand fra Sydkorea – Kyutai. Vi slår følge hele vejen til Pamplona. Det er hyggeligt, givende og sjovt. Vi får vendt mange ting om vores familier, lande og livet som helhed. Da vi skilles i Pamplona, er det med vand i øjenkrogene. Men det er en del af gamet. Vi har givet hinanden lidt med på livets vej.
Efter en dejlig vandredag og en velfortjent frokost i Pamplona, er jeg nu landet på det hyggeligste Albergue i Cizur Menor. Her sidder jeg i den smukke have og nyder solens stråler og tænker på hvor heldig jeg er i livet.
Cizur Menor – Lorca – Los Arcos ⚜️
Nyder en pande Paella og en kold øl, på torvet i Los Arcos. I mål efter dagens 31 km. Dagen før hed etapen Cizur Menor til Lorca – 32 km og i dag til Los Arcos. Det har været to lange og meget varme dage.
På mine vandringer synger fuglene højt over hovedet på mig – mens sommerfuglene danser omkring mig. Jeg nyder mine vandringer alene – nyder friheden, hvor der for alvor er plads til MIG og mine tanker. Jeg møder enkelte Pilgrimme – men ikke mange. Helt som jeg kan lide det.
Træt og mæt efter dagens anstrengelser og indtryk, er det godt at komme i mål. I Lorca indkvarteres jeg på et mindre hyggeligt Albergue og deler her værelse med et meget sødt par fra Sydkorea og med en hyggelig fællesmiddag er jeg færdig for dagen.
Tidligt denne morgen, var støvlerne igen snøret og de støvede stier igen indtaget… Mens jeg nød en kop kaffe og croissant i Estella, dukkede en mand fra Italien op – et gensyn fra Zubiri. Så det blev til dagens følgeskab.
Endnu en dag med mange smukke sjove indtryk, samt besøg på vinmuseum og korte, men betydningsfulde møder med Pilgrimme fra hele verdenen.
Guess what… Jeg er brugt.
Pt er jeg 137,5 km inde på Caminoen.
Los Arcos – Narvarrete ⚜️
I dag, har været lidt af en killer dag…
I morges listede jeg mig afsted tidligt – ud i mørket, som hurtigt lysnede med den flotteste solopgang og på vej ud af Los Arcos, hilste en hane hyggeligt godmorgen med sin galen.
Med raske fjed, startede jeg ud og igen alene på min vandring – helt efter eget ønske. Det havde jeg dog lidt dårlig samvittighed over – men jeg har lovet at være tro mod mig selv på denne Camino.
De langstrakte stier og smukke vidder med bla vin- og olivenmarker, betager mig. Uendeligheden!
I en lille landsby undervejs, snupper jeg et glas friskpresset juice og en lun croissant – får en morsom snak og så ellers videre med mig.
Men – vupti – som det går allerbedst, gør højre knæ vrøvl. Især ved nedstigningerne og dem er der ligesom en hel del af. Ca 13 km før Logroño humper jeg nærmest afsted. Det gør rasende ondt. I en mindre by køber jeg et knæbind og et venligt islandsk par propper mig med alt de har af smertestillende og en støttedims. Da jeg går videre, er det stadig med ubeskrivelige store smerter. Hvis jeg finder det rigtige og langsomme tråd og ikke holder pause, går det. Men det er virkelig varmt i dag – så masser af vandpauser kommer jeg ikke uden om.
Vel fremme i Navarrete, nød jeg en gang velsmagende Tapas i aftensolen. Men det har dælme været en laaang rejse i dag (41 km) – tosset? JA, men kom frem i god behold.
I øvrigt en utrolig fin og veltrimmet tur fra Logroño til Navarrete. Her mødte jeg glade og opstemte spaniolere, der festede søndagen væk. Festklædte og glade – med grill og musik i skoven.
Aftenen gik med at pleje knæet for, at se om jeg kunne gøre en forskel.
Navarrete – Azofra ⚜️
Oh happy day…
Aftenen før lagde jeg mig med is på knæet og slappede af og denne morgen besluttede jeg mig for forsigtigt, at prøve knæet af. Roligt tempo, samt gode pauser. Tro det eller ej… det er gået så fint. Ingen smerter og når jeg tog nedstigningerne. Jeg lærte at vralte som en and. Fødderne lidt ud til hver side – så belastede jeg ikke knæet og det gjorde ikke ondt. Så det blev en rigtig dejlig vandredag, i modsætning til dagen før.
Dagen bød på dejlige oplevelser…
Mødet med en storkefamilie fra morgenstunden. Cikadernes genkendelige spillen på vingerne langs de smukke grøftekanter, som beriger øjet med de smukkeste blomster på min vej. Rioja’s vinbønder der i deres arbejde på marken under den stegende sol, alligevel finder overskud til et Hola eller Buen Camino. En musikant der i en lille oase spiller skøn beroligende musik, mens man passerer.
Gentagne møder med et par fra Italien samt Amy og Dennis fra Arizona og Pilgrimme fra Taiwan, Kina og Korea og i nat deler jeg værelse med Christine fra Colorado. Hele verden omringer mig.
I Nájera var mit mål, at proviantere i byens Farmacia og besøge Correos (posthuset) for, at få sendt noget af det hjem jeg alligevel ikke bruger – og så lidt god hygge i byens park, med en let frokost.
Jeg landede i Azofra, hvor jeg blev indkvarteret på et ganske udemærket Albergue. Med benene oppe, en kop øl og en skål oliven i det spanske, så nydes livet.
Mange hernede bruger knæbind… måske det er en Camino trend.
Life is good.
Azofra – Belorado – Cardeñuela Riopico ⚜️
Jeg omfavnes af naturen og lokalbefolkningen i det spanske. Jeg omfavnes af pilgrimme fra hele verden. Jeg omfavnes af en ubeskrivelig frihed og det simple liv. Caminoen booster mig og giver mig alt jeg kan ønske mig. En del af min rigdom ligger i dette univers af mental styrke og ny lærdom. Caminoens univers.
Dagen i går – fra Azofra til Belorado – var en mental og smuk vandredag i mit eget selskab. Jeg nød roen og omgivelserne i mine egne tanker, hvor det ene skridt, endnu en dag, tog det andet. Aftenen blev nydt med et gensyn fra det franske.
Denne dag har overskriften været – Happy Funny dag i følgeskab med det “franske gensyn”.
En vandredag, hvor varmen ikke har plaget synderligt og dermed givet ekstra overskud. Det har været en sjov og begivenhedsrig dag, hvor vi undervejs mødte en spansk skole på Camino udflugt. Cool.
En dag med megen dyb snak og ikke mindst masser af humor.
Dagens etape landede på et lille og roligt Albergue i Cardeñuela Riopico. Her blev en velfortjent kold øl – eller to – nydt med de brugte fødder i poolen og en god snak med Lorenzo fra Italien, før en hyggelig fælles middag med andre Pilgrimme.
Denne dag blev én af de særlige.
Cardeñuela Riopico – Burgos – Itero del Castillo ⚜️
Så blev en delvis hviledag listet ind… Efter 14 km i støvlerne torsdag, landede jeg i Burgos. Det blev til en dejlig og velfortjent dag med afslapning og forkælelse.
Fredag, blev til gengæld en lang vandredag – hvor dybe snakke blev vendt og mange dejlige møder berigede dagen. En dag i et lidt ensformigt terræn mellem Burgos og Itero de la Vega.
Gennemtrætte, fandt vi frem til et overnatningssted som viste sig, at være en smuk kirke og et særligt sted.
Itero del Castillo til Frómista ⚜️
Itero del Castillo blev rammen om en meget særlig oplevelse. Jeg blev taget godt imod og indkvarteret i lille kirke uden elektricitet, i midten af ingenting.
Vi gennemgik alle en religiøs ceremoni – hvor der blev bedt for vores vandrig som pilgrimme. Herefter blev vores fod – én for én vasket og kysset – efter vi havde nævnt vores navn. Det var et meget særligt øjeblik for os alle.
Herefter var der fælles middag med tilhørende vin – hvor snakken gik livligt på tværs af langbordet.Musikinstrumenter blev fundet frem… og flere faldt i fællessang.
Kl 6.15 blev vi vækket af rolig musik – og morgenmaden stod klar. Ja… en ubeskrivelig oplevelse.
Skæbnen viste vej til dette smukke sted.
Vandredagen denne dag blev ikke så lang – så landede i Frómista, hvor eftermiddagen er gået med fælles hygge og sangria med andre Pilgrimme.
Frómista – Carrión de los Condes – Terradillos de los Templarios – El Burgo Ranero = 76,5 km ⚜️
De sidste dage har på mange måder fyldt sindet – hjertet – indsigten og øget forståelsen for alt der sker omkring mig. Alt har en mening – alt sker af en årsag. Goddag og farvel – overfladiske møder – dybere og givende møder. Jeg ser dem alle og tager dem ind. Vender dem og sorterer dem. Det er den gode energi, jeg ønsker at tage med mig videre i livet og den er der heldigvis megen af.
Mødet med Søstrene i Alberguet Santa Maria del Camino og messen i Katedralen i Carrión, hvor især ceremonien omkring os Pilgrimme var meget emotionel.
Vandringerne kan til tider være ensformige, men alt vandringen bringer undervejs, er helt ubeskrivelig, Møder og gensyn ud på eftermiddagen, når vi drysser ind på Alberguerne, går hen og bliver lidt familiære. Der hygges… Dagens tur vendes – der tales om skader og vabler – mens en øl eller en Aqua con Gas nydes. Vi er der for hinanden!
I dag blev halvvejs-certifikatet udstedt i Sahagún. Det var stort!
424 km er nu tilbagelagt – 376 more to go.
El Burgo Ranero – León – Murias de Rechivaldo – El Acebo ⚜️
Dronningen af Saba?
Nej, dronningen af Caminoen. Sådan føler jeg mig lige nu.
Caminoen har mange ansigter… og byder på lidt af hvert. Hver dags vandring er lang og for det meste ulidelig varm. Men hvert skridt tilhører Caminoen og min rejse. Den fører mig godt og sikkert mod målet – Santiago de Compostella. Der er smukke strækninger og udsigter – der er de mere ensformige. Min medbragte sten er lagt hvor den skal… Der er snak, humor og sang – der er stilhed. Jeg elsker det og det er nemt, at sætte den ene fod foran den anden.
Ud på eftermiddagen sidder jeg det smukkeste sted af alle, med en udsigt så blændende smuk og nyder en Sangria, efter dagens skønneste gave – full body massage.
Denne Camino giver mig så meget mere, end jeg i min vildeste fantasi kunne forestille mig.
Hver dag byder på noget særligt. Jeg et ydmyg og yderst taknemmelig over det jeg mødes af. Forkælelse – overraskelser – omsorg. Hver dag er en gave.
Dagens tal: 557 km er tilbagelagt ud af de 800 km = 243 km tilbage.
El Acebo – Pereje – Triacastela – Ferreios ⚜️
Skønne weekenddage, med vandring videre tværs gennem det spanske landskab. Et landskab der atter har ændret sig. Så de sidste dage har bjergene igen indtaget sceneriet. Ikke mindst dagen i går, hvor opstigningen på 1337 højdemeter fra Las Herrerias til Alto do Polo, var dagens udfordring – men udfordringer lønner sig… og de smukkeste landsbyer og bjerglandskaber tager imod os igen og igen. Dybe grønne og mosklædte skove, samt grønne vidder, har det meste af denne dag, været vores legeplads.
I like!
Ingen dag er ens. Alt sker som det kommer – og af en grund.
Det er til tider hårdt og andre gange legende let.
Møder undervejs – nogle med small talk… andre som gengangere, hvor gensyn er en glæde.
Vi har det morsomt – vi deler alt – stort og småt – og ikke mindst er vi der for hinanden, hvis det behøves.
Målet nærmer sig med stor hast. Det er på én gang lidt trist, men også en spænding der nu presser på.
I morgen er de 700 km nået og dermed er der kun 100 tilbage.
Ferreios – Leboreiro – Santa Irene – SANTIAGO DE COMPOSTELA ⚜️
På min vandring gennem de små landsbyer, bliver jeg ydmyg og erkender mit held i mange sammenhænge. De små landsbyer afspejler den fattigdom der er blandt bønderne. Mange af byerne ligger øde hen, med huse der er ved at falde fra hinanden. Mange af de maskiner de arbejder med er årtier gamle. Man sættes tilbage i tiden. Flere steder står det virkelig trist til. Alligevel er de lokale altid smilende og venlige. Det er her de hører til. Det er her deres virkelighed er.
Jeg bøjer mig i støvet!
Torsdag blev dagen hvor jeg, efter lange men skønne givende vandredage, trådte ind i Santiago de Compostela. At stå for foden af denne enorme og smukke Katedral, virkeligører rejsen for alvor. Jeg overstrømmes af et væld af flashbacks og en bevidsthed om den energi, glæde, omsorg og forkælelse – men også de smerter, jeg har mødt på min vej. Alverdens følelser og en taknemmelighed, som er svær at beskrive vælder ind over mig. Tårerne løber til og øjnene er blanke, mens jeg nyder dette øjeblik.
Både Muxia og Finisterre, blev besøgt fredag og her må jeg bare sige, at Finisterre absolut betager mig mest. Et dejligt gensyn og en virkeligs skøn dag.
Lørdag var surprise dag. Et gensyn med skønne vennder – Philippe og Kevin, som vi har mødt on off, undervejs på det meste af rejsen. I lejebilen kørte vi tilbage ad Caminoen for at overraske dem i Samos. Det var virkelig et kærligt, overvældene og uforglemmeligt gensyn.
Reflektion ⚜️
Caminoens veje er uransaglige. Mere er der ikke at sige til det.
De sidste dages vandring, har for alvor givet mig tanker om livet og det det giver mig, og til tider også tager… Altsammen noget jeg skal deale med dagligt, så jeg hele tiden sørger for at blive på den vej i livet jeg ønsker.
Denne Camino har givet mig langt mere, at tænke over end først antaget.
Da jeg lagde en video op én af de første dage, gav jeg udtryk for at denne Camino skulle hjælpe mig til at komme i hus med mit ønske om, at finde dybere ind i mig selv, få mere ro på og finde mere overskud. Et ønske om at blive en endnu bedre udgave af mig selv.
Alle de tanker har rumsteret på min vej, tværs over Spanien – den Franske Camino på 800 km. Der har været masser af tid og muligheder for, at finde dybere ind – til at få øje på mig selv og mine behov.
Caminoen bød dog på overraskelser, som jeg ikke havde set komme og dermed fik jeg øje på urørte emner og mit fokus blev dermed flyttet en anelse.
Sikken rejse jeg har været på… den indre rejse – den ydre rejse – den mentale rejse.
Nu er jeg tilbage i lille Danmark og alle indtryk og de mange skridt gennem alverdens oplevelser, møder og indtryk skal bundfælde sig. Jeg er fyldt til randen med ALT denne Camino har givet mig. Langt langt mere end jeg i min vildeste fantasi kunne have forstillet mig. Jeg er høj af alle de skønne oplevelser – af alle møder – af al forkælelse og al den mentale givende forandring jeg er kommet hjem med. Jeg er overvældet – jeg er taknemmelig – jeg er følelsesmæssigt boostet og glad.
Det er lidt overvældende og dagene herefter er faktisk lidt svære. Men igennem dem kommer jeg og herefter er det, at alting tager form – skæbnen træder til og vil hjælpe mig i alle henseender. Skæbnen råder!
Glæden ved at komme hjem til mine kære er naturligvis stor og jeg glæder mig til, at dele alle mine oplevelser med dem.
Jeg har krydset grænsen over Pyrenæerne – fra Frankrig til Spanien – vandret tværs over Spanien med 800 km i støvlerne. Har dealet med smerter on off og kæmpet mig til tops i 35-50 graders varme igen og igen. Op- og nedstigninger – lange stræk ad Mesetaen, som har tæret på kræfterne. Jeg har indsnuset alt jeg mødte på min vej… Natur, dufte, blomster og dyreliv – søde hamstere og smukke storke ikke mindst. Lange vandredage i op til 12 timer.
Møder og dyrebare venskaber er skabt. Latter, alvor og gråd – følelser ikke mindst. Hele registret af de menneskelige sanser og følelser berøres. Alt er i spil – alt er tilladt. Caminoen tillader alt. Caminoen giver alt.
En rejse der inside – out, har berørt mit hjerte dybt.
Mit mindset og min tilgang til livet har rykket sig, for altid.
Tak for hver en “gave” på min vej!
Ultreia ⚜️
Betydningen af Ultreia:
http://www.jakobsvejen.dk/2015/01/jakobsvejssangen-over-dem-alle.html