Vandring og påklædning i vinterkulden…

Beklædning og varme drikke

Det at vandre på alle årstider er helt fantastisk. Naturen er fængslende, besnærende og giver en følelse af at blive høj og være i live.
Naturen viser sine forkellige ansigter, afhængig af årstiden. Nuancerne skifter og giver os et spil af farver, der hele tiden ændrer sig hen over året. Derved  får vi følelsen af, at opleve naturen på ny, selvom det ellers er et velkendt sted, da forskelligheden leger med vores sanser og spiller os et spændende puds – som kun kan nydes fuldt ud.

For at få den optimale oplevelse, i sær i kulden, er det vigtigt at være ordentligt klædt på til turen, da det ofte kan blive til mange timer i det fri, på de længere vandreture og det er bare ikke sjovt, at fryse.

Som alt andet, er det lidt af en religion, hvad man er til og hvad der virker for én selv. Så dette er absolut ikke ment som et to do – eller must have. Men et godt bud på hvad der virker – og det gør uld, samt ”lag på lag” prinicppet.

Uld!
Der er rigtig gode grunde til at bruge uld, da uld er let, svedtransporterende og hurtigtørrende og dermed relevant i forhold til de krav, en vandretur stiller til ens beklædning. Uld kan absorbere en del fugt uden at føles vådt og koldt. Ulden bevarer en varmende effekt, selv når den er fugtig, men kan også have en kølende effekt, altså bortlede varmen/sveden. Så uanset klima er uld absolut, at foretrække.
Der findes en række mærker og dermed også prisforskelle. Men alle friluftsbutikker fører diverse uld-varer.

Lag på lag!
At klæde sig på ”lag på lag” og ikke bare med tykke trøjer og jakker, er afgjort den bedste løsning. På den måde kan man, under hele turen, justere sin påklædning.
Man er som regel lidt kold inden start, eller lige tilpas. Men forholdsvis hurtigt efter start, får man varmen. Er der stigninger undervejs, øges varmen yderligere, så det kan være rart, at justere før eller efter opstigningen. Ligeledes er det altid en god idé, at have en pause-jakke med i rygsækken. Man skal ikke sidde stille ret længe i kulden, før man bliver gennemkold, så her gør pause-jakken rigtig god nytte.

Det jeg selv foretrækker, at have på når jeg drager ud i vinterkulden, er:

Et udpluk fra mit outdoor-klædeskab, til inspiration.
Et udpluk fra mit outdoor-klædeskab, til inspiration.
  • Uld undertøj
  • Inderstrømper
  • Uld vandresokker
  • Uld top uden ærmer
  • Uld undertrøje med lange ærmer
  • Lange uld underbukser
  • Vandrebukser
  • Icebreaker t-shirt med lange ærmer
  • Fleecetrøje (eller tynd vindtæt jakke)
  • Skaljakke
  • Regnbukser (på- eller med afhængig af vejret)
  • Pausejakke – dun
  • Buf
  • Hue
  • Tynde uld handsker
  • Luffer
  • Gaters (beskytter og luner)
  • Vandrestøvler
  • Pigsko (hvis det er isglat)

Drikke
Varme drikke er vigtige og hyggelige i kulden…

Vand (obligatorisk)
Varm drik i thermokande (the, kaffe eller andet)

Jeg selv medbringer, for det meste varmt vand – og så chai-latte, cacao i pulverform – eller suppe. I juletiden kan det også blive til lidt varm æblegløgg.

Udover madpakken, så medbring gerne lidt sødt, da det giver lidt ekstra energi, at stå imod med.

Husk også et isolerende siddeunderlag – så er du kørende 🙂

Til inspiration...
Til inspiration…

Det var lidt inpíration, som jeg håber du kan plukke lidt i og gøre brug af.

Herfra, vil jeg så bare ønske gode vandre- og outdoorture i det helt fantastiske vinterlandskab. Naturen er os en gratis gave – nyd den, uanset årstiden!

God tur!

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen