Et åbent sind og en fornyet tilgang til livet!
Fem måneder senere…
Har mit livssyn og verdensbillede ændret sig, efter denne mentale, givende og spændende, men også krævende vandring ad den Franske Camino?
Tja – en del…
Jeg var afsted på den Franske Camino i fire uger og efter jeg er kommet hjem mærker jeg en forandring jeg ikke kan sidde overhørig.
Jeg har som altid – også på Caminoen – et ønske om at være til stede i nuet. Jeg har et ønske om at have fokus på livsglæde og livskvalitet. Det er og bliver mit mantra.
Indfange de fine ting i livet – at have fokus på det som giver værdi.
Efter jeg er kommet hjem, er det i vid udstrækning blevet mere væsentligt og som sagt har det rykket ved min måde at se verden på. Mit mindset er rykket.
Sidste år gik jeg den Portugisiske Camino. En utrolig smuk og givende vandring. På den vandring indså jeg formålet. Det at vandre en Camino giver én noget helt særligt. For livet!
Jeg er vant til at vandre og gør det alt det jeg kan. I Danmark og ligeså gerne uden for landets grænser.
Det at vandre en Camino havde jeg hørt mange tale om – og læst flere beretninger. Til trods for den indsigt inden jeg tog afsted, tænkte jeg; Ja, det er vel en vandretur som så mange andre.
Det var de tanker der rørte sig til en start og lige præcis dem der gjorde hele forskellen…
- Et møde med spændende oplevelser
- Træffe nogle skønne mennesker fra hele verden
- Et møde med mig selv
- Komme ud under fremmede himmelstrøg
- Prøve kræfter med sig selv
- Rejse og vandre på egen hånd i længere tid
- Lange daglige vandringer
Som sagt, sidste års Camino, rykkede ved noget og det var så også startskuddet til at jeg var nødsaget til at vandre en Camino mere.
Selvom den Franke Camino er en forholdsvis overrendt Camino, så valgte jeg den. Egentlig fordi det er den der er mest kendt og det er den de fleste forbinder med Caminoen.
Mit valg faldt på denne – og det helt rigtige valg.
Så nu kan jeg brøste mig med også at have den Franske Camino med på mit vandre CV.
Selve Camino rejsen behøver jeg ikke, at gå i detaljer omkring i dette indlæg, da jeg allerede har fortalt om mine oplevelser på rejsen her:
Camino Frances | Ultreia
Det var en helt fantastisk oplevelse – en smuk givende rejse. En rejse over alle forventninger. En rejse ud over det sædvanlige.
Det var mit livs eventyr. Det kan jeg vist roligt kalde det.
Et eventyr der gør det svært at lande i normaliteterne. Så rent faktisk er jeg ikke rigtig landet endnu.
Jeg har svært ved at finde ro. Jeg har svært ved at finde ud af hvor jeg hører til – hvilket ben jeg skal sætte forrest for at holde balancen.
Jeg har en konstant udlængsel. Der skal ske noget mere. Jeg har fået smag for det frie liv – langt mere end jeg havde kunnet forestille mig – langt mere end tidligere i livet.
Vandre- og outdoorlivet har længe givet mig en stor glæde og vil også gøre det fremadrettet. Men en længsel jeg ikke har haft tidligere banker på og holder mig fast i bevidstheden om muligheder der skal føres ud i livet. Hvad skal der til for at jeg kan finde min rette hylde herfra. Hvordan kan jeg finde mine ben at stå på igen. Hvordan får jeg styr på tankemylderet og alle de brikker som gerne skal falde på plads. Lukke nogle døre og åbne nogle nye.
Jeg har et godt og indholdsrigt liv. Men der mangler noget – en form for et tilhørsforhold, som jeg har søgt efter de senere år.
Det fik jeg smag for på den her Camino. Jeg fik smagen for det jeg mødte på min Camino og det Caminoen gav mig. Med alt hvad det indebærer.
Man møder sig selv og den indre rejse. Sårbar – men stærk og åben for nye muligheder.
Den frihedsfølelse og det simple liv, trækker det nære på plads. Man indser betydningen af det simple og værdifulde i livet.
Efter sådan en rejse, tænker man; Ja, det var fint, at leve med 5 kg på ryggen og det stortrivedes jeg med. Det var alt rigeligt.
Hjemme igen ser jeg mig omkring, og ja – det er dejligt at have et pænt og indbydende hjem. Det er komfortabelt og nemt – men det er materielle ting. Det er altsammen materielle ting.
Det giver stof til eftertanke; Er det lige de materielle ting som gør mig lykkelig. Nej, egentlig ikke.
Jeg er landet et andet sted. Jeg har lyst til at prøve kræfter med noget andet – noget mere. En anden livsstil. Lyst til at prøve kræfter med mig selv. Jeg har lyst til at finde nye veje – til at finde dybere ind i mig selv. Lyst til at slippe eventyret løs. Jeg har lyst til at gå ud over kanten. Ud af min komfortzone. Lyst til at gribe livet i bredere forstand. Gribe alt det som livet har at tilbyde. Gribe ud efter det der er. Gøre hvad jeg kan for at nå i mål med det.
Styrke livskvalitet og livsglæde – med fornyet energi.
Det ér mit mantra og det vil jeg efterleve bedst muligt og med denne rejse har jeg fået øje på, at der er noget der skal udforskes yderligere. Der er noget jeg skal give mig i kast med og jeg er klar til at jumpe ud i det, uanset hvad det byder på.
Det bliver projektet den næste tid. At lande i eventyret og føre det ud i livet. Finde en styrke, glæde og energi ved at lykkes.
Klar til det næste kapitel af livets eventyr.
Næste kapitel af Livets Vandring.
Det er hvad en Camino kan føre med sig.
Det er essensen af Camino vandring – alt kan lade sig gøre!
